Bayvantic til hund 40-60 kg.

359,00 kr.

2000 på lager

Produkt beskrivelse

Bayvantic til hund, 40-60 kg.

Bayvantic Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb. Denne vedvarer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende („anti-blodsugende“) virkning på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10-25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25-40 kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Symptomerne forsvinder normalt af sig selv. I meget sjældne tilfælde kan hundene vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Disse symptomer er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. De hyppigste kliniske symptomer, der i meget sjældne tilfælde kan forekomme, er forbigåede følelsesreaktioner i huden så som snurrende følelse, brændende følelse eller følelsesløshed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. Udlevering: HV. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml – 1,0 ml – 2,5 ml – 4,0 ml. For yderligere information læs indlægssedlen. Bayer A/S, Animal Health, Tel. 4523 5000, vet.info@bayer.com, www.bayvantic.dk. Januar 2013
MÅ IKKE BRUGES TIL KATTE!!

Søg efter en vare her