Når du tager din kat med i bilen, er det vigtigt at tænke på sikkerheden. Det er altid mest sikkert at have sin kat i en forsvarlig transportkasse end i en papkasse eller lignende. Det er vigtigt at kassen har lufthuller, så katten kan komme af med sin overskudsvarme og få tilstrækkelig frisk luft. Hvis du fx har brug for at transportere din kat til dyrlæge eller andre steder hen, så er det en god idé at have katten i en transportkasse eller transporttaske. Hvis du har din kat løs i bilen, er det farligt for både øvrige passagerer og for katten selv, hvis der skulle ske en hård opbremsning eller ulykke. Det kan desuden være til gene for føreren under kørslen, at katten er løs. Det er vigtigt at buret ikke er større end at din kat kan vende sig og ligge i en komfortabel stilling. Det skal ikke være så stort at katten rutsjer rundt under kørslen. Husk på at katten aldrig må efterlades i bilen på varme dage.
Det er ikke alle katte der har det lige nemt med at være lukket inde i en transportkasse. Det kan kræve tålmodighed at vænne sin kat til at bruge en transportkasse. Hvis katten skal kunne nyde køreturen, skal den først være tryg ved at være i transportkassen. Det bedste du kan gøre er at stille transportkassen inde i huset, og lade katten udforske den i sit eget tempo. Du kan fx ligge kattens vante tæppe eller legetøj ind i kassen og måske nogen godbidder, så den føler sig tryg. Når katten først synes at kassen er et hyggeligt sted at være, så vil den være mere alslappet under køreturen. Hvis din kat bliver meget stresset eller urolig under transporten, kan man spray med Feliway i kassen for at berolige katten.
Her på siden finder du transportkasser i forskellige farver og størrelser alt efter hvor stor din kat er. Vi har også en smart transporthule i pileflet med gitter eller cykelkurve i pileflet til at transportere katten på cyklen.
Brug for hjælp?
Vores dygtige medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig
fra kr. 29,-
1-3 hverdage
Vi leverer i hele Danmark